Følg Thorsager Forsamlingshus på de Social Medier.
Brug gerne vores Hashtag:
#ThorsagerForsamlingshus
#TF
#Forsamlingshusmedsmag
Kontakt os med gerne hvis du har spørgsmål.

Thorsager Forsamlingshus Deli

Thorsager Forsamlingshus / Thorsager Forsamlingshus Deli

Vi er Thorsager Forsamlingshus

Og vi har højt til loftet. Hos os er der plads til at drømme og til at lykkes. Vores mål er at blive en socialøkonomisk virksomhed, der skaber positiv forandring for både mennesker og miljø.

Vi vil være bæredygtigere

I Thorsager Forsamlingshus gør vi os en masse tanker, hvordan vi kan bidrage til en anden dagsorden i vores samfund. En dagsorden, hvor bæredygtighed handler om mere end træffe miljørigtige valg. For os er bæredygtighed meget mere.

Miljø

Bæredygtighed er naturligvis omtanke for miljøet. Vi håndplukker råvarer, hvor fx dyrkning og transport tager størst muligt hensyn til naturen. Derfor kan indholdet i vores produkter variere efter sæson og udbud.
Vi ville gerne 100% økologi, men valg af økologiske råvarer giver begrænsninger, fx i muligheden for at bruge gode råvarer, der er produceret lokalt. Vi støtter lokale producenter og står til gengæld på mål for, at der ikke er anvendt sprøjtegifte.

Mennesker

Bæredygtighed er omtanke for mennesker. Vi tror på, at alle mennesker har noget at byde ind med og fortjener rammer på arbejdsmarkedet, der gør det muligt for dem at bidrage og vokse. Derfor arbejder vi for at skabe jobmuligheder under specielle vilkår.

Samfund

Bæredygtighed er omtanke for samfundet. Vi er en socialøkonomisk virksomhed, med stærk lokal forankring. Vores udgangspunkt er nærmiljø og nærvær, der støtter og udvikler lokalsamfundet. Vores drøm er, at vores tilgang vil sprede sig som ringe i vandet, så vi sammen kan skabe positiv forandring i samfundet.

Er du stødt på os i en butik?

Så har du været heldig. Lige nu er vi et lille hold, der laver pesto og hummus til salg gennem nøje udvalgte samarbejdspartnere. Vi kaster en masse kærlighed efter de produkter, vi laver, og derfor laver vi kun en begrænset mængde produkter ad gangen. Vi håber selvfølgelig, at vi kan tilbyde endnu flere lækkerier fremover. Hvis du håber det samme, kan du hjælpe os med at vokse ved at købe vores produkter. Sæt vores produkter på bordet og del ud af himmelsk smag, ren samvittighed og en rigtig god historie – hvis vi selv skulle sige det.

Vi er mulighedernes kunstnere

En socialøkonomisk virksomhed i Thorsager Forsamlingshus er et stort og idealistisk projekt. Vi har ikke en masse penge til at gøre alting perfekt fra starten. Men vi tror på, at Thorsager Forsamlingshus kan gøre en forskel, og vi vil i gang. Det kommer vi ved at gribe projektet an med en vis portion pragmatisme og leve med nogle huller i osten. En lang række af hullerne arbejder vi allerede på at gøre bedre.
Vi vil gerne høre fra dig, hvis du undrer dig eller synes, vi kunne gøre noget bedre. Savner du et produkt, har du forslag til forbedringer, eller vil du gerne høre mere om de valg, vi har truffet, så kontakt os på info@thorsagerforsamlingshus.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.